TILBAGE TIL ALLE ARTIKLER

Sankt Vilhelms Kirke

Sankt Vilhelms Kirke

Katolsk Kirkecenter, Sankt Vilhelms Kirke i Møllestræde. Foto: Henrik Bachmann, april 2018. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.

Henrik Bachmann

Fra dårekiste til kirke

Den katolske kirke i Hillerød, Møllestræde 7, er et udmærket eksempel på, at ældre bygninger i Hillerød har haft vidt forskellige funktioner gennem tiderne. Den arkitektonisk smukke ejendom blev opført i 1843 til 1845 i forbindelse med sygehuset i Møllestræde 5. Bygningen rummede Frederiksborg Amts Dårekiste, dvs. sindssygehospital, og var oprindeligt omkranset af et større haveanlæg. Dårekisten flyttede ud i 1888 samtidig med sygehuset i Møllestræde 5. I tiden mellem 1888 og 1895 flyttede jernbaneingeniør Søren Winkel med sin familie ind i ejendommen. Winkel havde fået det overordnede ansvar for at anlægge Frederiksværkbanen, der blev indviet i 1897. Winkel boede i villaen frem til sin død i 1921, hvorefter den i 1923 blev benyttet som hjem for boligløse. To år senere blev ejendommen igen beboelsesvilla for en enkelt familie, nemlig overretssagfører og borgmester Carl Raaschou og hans hustru Ella, som boede der frem til 1957. Mellem 1959 og 1984 var huset lægeklinik. I 1986 blev bygningen en kirke, da Den Katolske Kirke havde købt ejendommen.

Kilde: Teksten er formuleret af museumsinspektør Kristoffer Schmidt, Museum Nordsjælland.


Kategorier

Relaterede Artikler

Hillerød Rådhus

Hans Rudolf von Scholten

Hans Rudolf von Scholten byfoged og birkedommer

Læs mere

Odd Fellow Palæet

Odd Fellow Logen

Odd Fellow Logen på Milnersvej

Læs mere

DK statistik

Indvandring

Indvandring til Hillerød fra andre lande - lidt statistik

Læs mere